Kildebeskyttelse for journalister: reglerne i retsplejeloven § 172

Kildebeskyttelse betyder, at redaktører og redaktionelle medarbejdere ved medier, der er omfattet af medieansvarsloven, som udgangspunkt ikke har pligt til at fortælle i retten, hvem der er kilde til en oplysning. Reglen står i retsplejeloven § 172. Beskyttelsen følger mediet – ikke et pressekort – og retten kan i alvorlige sager undtagelsesvis pålægge vidnepligt.

Kort fortalt

  • LovRetsplejeloven § 172 (LBK nr. 1298 af 7. november 2025)
  • HvemRedaktionelle medarbejdere ved medier omfattet af medieansvarsloven § 1
  • UndtagelseAlvorlige sager med mindst 4 års strafferamme (§ 172, stk. 5)
  • PressekortGiver ikke i sig selv kildebeskyttelse

Alle guides

Hvad er kildebeskyttelse?

Kildebeskyttelse er journalistens ret til at tie om, hvem der har givet en oplysning – også når man er indkaldt som vidne i en retssag.

Uden kilder, der tør tale, er der ingen kritisk journalistik. Derfor har Danmark en særlig regel om vidnefritagelse for medier. Den står i retsplejeloven § 172. Efter stk. 1 har redaktører og redaktionelle medarbejdere ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

  • Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har taget et fotografi eller lavet en anden billedlig fremstilling.
  • Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om anonymitet.

Reglen er en ret til at tie – ikke en pligt. Om du vil beskytte en kilde, er en journalistisk og etisk beslutning, som du bør træffe sammen med din redaktion, før du lover noget.

Vigtigt om publicering: Er oplysningen offentliggjort, gælder fritagelsen for kilden, forfatteren eller fotografen kun, hvis vedkommende ikke er identificeret i det offentliggjorte (§ 172, stk. 1, nr. 1). Afslører du selv identiteten i artiklen, kan du altså ikke bagefter påberåbe dig kildebeskyttelse.

Hvem er omfattet af kildebeskyttelsen?

Beskyttelsen knytter sig til mediet. Afgørende er, om du arbejder for et massemedie, der er omfattet af medieansvarsloven.

Retsplejeloven henviser direkte til medieansvarsloven § 1, som opdeler medierne i tre grupper:

Trykte periodiske medier

Indenlandske periodiske skrifter, fx aviser og magasiner (§ 1, nr. 1). Et skrift er periodisk, hvis det udkommer mindst to gange om året (§ 2, stk. 3).

Radio og tv

Programmer fra DR, TV 2 og de regionale TV 2-virksomheder samt foretagender med tilladelse eller registrering til radio- eller tv-virksomhed (§ 1, nr. 2). Reglen for dem står i retsplejeloven § 172, stk. 2.

Netmedier og andre massemedier

Tekster, billeder og lyd, der periodisk udbredes og har karakter af nyhedsformidling (§ 1, nr. 3). De er kun omfattet, hvis udgiveren har anmeldt mediet til Pressenævnet (medieansvarsloven § 8). Så gælder § 172 tilsvarende (stk. 4).

Andre med tilknytning

Fritagelsen gælder også andre, der gennem deres tilknytning til mediet eller produktionen har fået kendskab til kildens identitet (§ 172, stk. 3) – fx kolleger på redaktionen.

Freelancer, blogger eller podcaster?

Laver du indhold til et medie, der er omfattet af medieansvarsloven, er det mediets status, der er udgangspunktet. Driver du selv en blog, et nyhedsbrev eller en podcast, er den kun omfattet efter § 1, nr. 3, hvis den har karakter af nyhedsformidling og er anmeldt til Pressenævnet. Et pressekort – heller ikke FFJD-pressekortet – ændrer ikke på det. Er du i tvivl om din konkrete situation, så få juridisk rådgivning.

Hvornår kan retten alligevel pålægge vidnepligt?

Kildebeskyttelsen er stærk, men ikke absolut. Loven nævner to situationer, hvor retten kan pålægge dig at vidne.

SituationHvad loven kræver
Alvorlig kriminalitet (§ 172, stk. 5)Sagen angår en alvorlig lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i 4 år eller mere, vidneførslen må antages at have afgørende betydning for opklaringen, og hensynet til opklaringen overstiger klart mediernes behov for at beskytte deres kilder.
Brud på tavshedspligt (§ 172, stk. 6)Sagen angår overtrædelse af straffelovens §§ 152–152 c (tavshedspligt). Det gælder dog ikke, hvis kilden må antages at have villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.

Begge undtagelser kræver en afgørelse fra retten. Efter § 173 skal retten vejlede vidnet om reglerne, hvis der er grund til det. Og hvis du afgiver forklaring i en sådan situation, skal retten tage særligt hensyn til dig eller den, der har krav på hemmeligholdelse – fx ved at lukke dørene eller forbyde offentlig gengivelse af forklaringen.

Ransagning, beslaglæggelse og edition

Kildebeskyttelsen ville være tom, hvis politiet bare kunne hente dine noter. Derfor følger reglerne om efterforskningsskridt med.

Retsplejeloven beskytter materiale, der indeholder oplysninger, som du efter § 172 er fritaget for at vidne om:

  • Ransagning: Materiale fra en person omfattet af § 172 må ikke ransages hos en mistænkt (§ 794, stk. 3), og hos personer omfattet af § 172 er sådant materiale ikke genstand for ransagning (§ 795).
  • Beslaglæggelse: Tilsvarende kan materialet ikke beslaglægges (§§ 802 og 803).
  • Edition: Der kan ikke gives pålæg om at udlevere materiale, hvis det vil afsløre forhold, du er fritaget for at vidne om (§ 804, stk. 4).

Beskyttelsen rækker kun så langt som selve vidnefritagelsen. Pålægger retten vidnepligt efter undtagelserne ovenfor, kan det også få betydning for dit materiale.

Sådan beskytter du dine kilder i praksis

Loven er kun den ene halvdel. Den anden er dine egne arbejdsrutiner.

1

Aftal anonymitet præcist

Gør det klart, hvad du lover: Bliver kilden anonym i artiklen, over for redaktionen, eller begge dele? Aftal det, før kilden fortæller noget.

2

Inddrag redaktionen

Afklar med din redaktør, om mediet står bag løftet, og om mediet er omfattet af medieansvarsloven. Som freelancer er det særlig vigtigt.

3

Skjul identificerende detaljer

Tjek tekst, billeder, metadata og lyd for detaljer, der kan pege på kilden. Husk betingelsen i § 172, stk. 1: kilden må ikke være identificeret i det offentliggjorte.

4

Opbevar noter sikkert

Gem kun det nødvendige, brug kryptering og adgangskoder, og tænk over, hvem der har adgang til dine enheder og cloudkonti.

5

Vælg sikre kanaler

Brug krypterede beskedtjenester og møder ansigt til ansigt ved følsomme sager. Undgå at samle kilders kontaktdata ét ubeskyttet sted.

6

Søg rådgivning ved indkaldelse

Bliver du indkaldt som vidne, eller beder politiet om dit materiale, så søg juridisk rådgivning med det samme, og henvis til § 172.

Kildebeskyttelse og god presseskik

Retsplejeloven handler om, hvad du kan tvinges til i retten. God presseskik handler om, hvordan du omgås kilder og omtalte personer i det daglige.

Arbejder du for et medie, der er omfattet af medieansvarsloven, gælder også reglerne om god presseskik, og Pressenævnet kan behandle klager. Læs vores guide til god presseskik og Pressenævnet. Skal du bruge dokumenter fra myndigheder i stedet for anonyme kilder, så se guiden om aktindsigt for journalister.

Ofte stillede spørgsmål

At redaktører og redaktionelle medarbejdere ved medier omfattet af medieansvarsloven som udgangspunkt ikke har pligt til at oplyse i retten, hvem der er kilde til en oplysning, forfatter til en artikel eller fotograf. Reglen står i retsplejeloven § 172.

Beskyttelsen følger mediet. Laver du indhold til et medie, der er omfattet af medieansvarsloven, er det udgangspunktet. § 172, stk. 3 omfatter også andre, der gennem deres tilknytning til mediet har fået kendskab til kildens identitet. Afklar din situation med redaktionen og få juridisk rådgivning, hvis du bliver indkaldt som vidne.

Kun hvis mediet har karakter af nyhedsformidling, udbredes periodisk og er anmeldt til Pressenævnet (medieansvarsloven § 1, nr. 3, og § 8). Et ikke-anmeldt blog- eller podcastprojekt er ikke omfattet af § 172.

Nej. Kildebeskyttelsen afhænger af din tilknytning til et medie, der er omfattet af medieansvarsloven – ikke af, om du har et pressekort. Det gælder også FFJD-pressekortet.

Efter § 172, stk. 5 i sager om alvorlig kriminalitet med en strafferamme på mindst 4 års fængsel, hvis vidneførslen er afgørende for opklaringen og hensynet til opklaringen klart overstiger mediernes behov for kildebeskyttelse. Efter stk. 6 desuden i visse sager om brud på tavshedspligt – medmindre kilden ville afdække forhold af samfundsmæssig betydning.

Som udgangspunkt nej. Materiale med oplysninger, du efter § 172 er fritaget for at vidne om, er beskyttet mod ransagning, beslaglæggelse og pålæg om edition (retsplejeloven §§ 794, 795, 802, 803 og 804, stk. 4). Beskyttelsen gælder dog ikke længere, end vidnefritagelsen gør.

For kilder, forfattere og fotografer er det en betingelse for fritagelsen, at de ikke er identificeret i det offentliggjorte. Gør derfor en grundig tjekrunde af tekst, billeder og metadata før publicering.

Kilder og opdatering

Oplysningerne på siden bygger på følgende primære kilder. Vi har åbnet og kontrolleret alle links.

Opdateret: oktober 2026. Priser og betingelser hos andre udstedere kan ændre sig; det gældende står altid hos udstederen selv.

Læs videre

God presseskik og PressenævnetRetningslinjerne for god presseskik og hvordan Pressenævnet arbejder.Aktindsigt for journalisterSådan søger du aktindsigt efter offentlighedsloven.Bliv freelancejournalistCVR, skat, a-kasse og kunder – kom godt i gang.Pressekort og politiHvilke pressekort politiet lukker igennem afspærringer, og hvad du selv skal gøre.Pressekort til bloggereHvornår en blog er journalistik – og hvad kortet kan bruges til.Guide til journalisterViden om uddannelse, løn, rettigheder og presseetik i Danmark.

Kildebeskyttelse starter, før du trykker på optag: Aftal anonymitet tydeligt, inddrag redaktionen, og opbevar dine noter sikkert. Har du brug for at kunne legitimere dig som journalistisk arbejdende over for kilder og pressekontakter, kan du læse mere om FFJD-pressekortet.

Ansøg om pressekort

705 kr. for 12 måneder · kun for personer over 18 år · gratis annullering indtil produktionen starter · intet medlemskab

© FFJD – Freelance Journalists Association Limited
Journalistpriser i Danmark: Cavlingprisen m.fl.