Bliv pressefotograf i Danmark

Du kan blive pressefotograf ad to hovedveje: gennem fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), som optager få studerende om året, eller ved at opbygge en stærk portfolio og arbejde dig ind som freelancer. Uanset vej skal du kunne fortælle historier i billeder, kende reglerne for ophavsret og fotografering og kunne drive dit arbejde professionelt.

Kort fortalt

  • UddannelseFotojournalistik, DMJX – 3,5-årig professionsbachelor
  • Optag12 studerende om året ifølge DMJX
  • AnsøgningKvote 2 via optagelse.dk, frist 15. marts kl. 12.00
  • Faglig foreningPressefotografforbundet (PF) under DJ
  • RettighederFotografiske billeder beskyttes i 50 år (ophavsretsloven § 70)

Alle guides

Hvad laver en pressefotograf?

En pressefotograf fortæller journalistiske historier med billeder – til aviser, netmedier, bureauer og organisationer.

Arbejdet spænder vidt: nyhedsdækning af ulykker og politiske begivenheder, portrætter til interviews, sport, kultur og længere dokumentariske fortællinger. Fælles for opgaverne er, at billedet skal være journalistisk troværdigt. Det betyder, at du ikke iscenesætter virkeligheden, og at du kan stå inde for, hvordan billedet er taget og redigeret.

DMJX beskriver selv fotojournalister som formidlere først og fremmest, og uddannelsen lægger vægt på idéudvikling, research og interview – ikke kun teknik. Mange pressefotografer arbejder i dag også med video, lyd og tekst, og nogle bevæger sig over i jobs som billedredaktør eller visuel redaktør. Ifølge DMJX finder færdiguddannede arbejde både som freelancere og fastansatte på medier, bureauer, i NGO’er, kulturinstitutioner og kommunikationsafdelinger.

Nyheder

Hurtige opgaver med kort deadline, hvor du skal levere brugbare billeder under pres og ofte på steder med begrænset adgang.

Portræt og feature

Planlagte opgaver, hvor lys, location og kontakten til den portrætterede er afgørende for resultatet.

Dokumentar

Længere projekter, hvor du følger mennesker eller et emne over tid og bygger en sammenhængende billedserie.

Fotojournalistuddannelsen på DMJX

DMJX kalder selv uddannelsen Danmarks eneste dokumentariske fotouddannelse.

Fotojournalistuddannelsen er en 3,5-årig professionsbachelor. Ifølge DMJX’s beskrivelse af opbygningen består den af 1.–4. semester, et praktikforløb på 5.–6. semester og et afsluttende 7. semester. Praktikken varer 12 måneder på en mediearbejdsplads i Danmark eller i udlandet. Uddannelsen hører hjemme i Aarhus, hvor optagelsesprøven også afholdes.

ForholdDet oplyser DMJX
Varighed3,5 år (professionsbachelor)
Praktik12 måneder, i Danmark eller udlandet
AdgangskravEngelsk på B-niveau – ingen bestemt gymnasial uddannelse kræves
AlderDu skal være fyldt 18 år, ingen øvre aldersgrænse
AnsøgningKun kvote 2 via optagelse.dk (KOT-nummer 50315)
Frist15. marts kl. 12.00
Optag12 studerende om året

Forprøve og optagelsesprøve

Optagelsen sker i to trin. Først en forprøve med en fotoopgave og en test i aktuelle begivenheder, som de store landsdækkende medier har dækket. Ved fotoopgaven vurderer DMJX blandt andet idéen bag serien, modet til at komme tæt på mennesker og blikket for det rigtige øjeblik. Du må bruge et digitalt kamera efter eget valg.

De bedste fra forprøven inviteres til en heldags optagelsesprøve med en praktisk fotoopgave, en tekstdel og en samtale. Datoer og detaljer skifter fra år til år, så tjek altid DMJX’s side om uddannelsen, før du planlægger.

Andre veje ind i faget

Med kun 12 pladser om året er det mange, der kommer ind i faget på anden vis.

Så vidt vi har kunnet finde, er der ikke et lovkrav om en bestemt uddannelse for at arbejde som pressefotograf, og redaktioner køber billeder ud fra kvalitet, pålidelighed og evnen til at levere til tiden. Mange begynder med opgaver for lokale medier, foreninger eller organisationer og bygger gradvist et netværk op. Har du en journalistisk baggrund, kan billeder også blive en ekstra kompetence ved siden af tekst – læs mere i guiden til at blive journalist.

Uanset vej er det en fordel at øve dig i netop det, DMJX tester: at finde en historie, komme tæt på mennesker og følge med i nyhedsbilledet. Det er også de kompetencer, en billedredaktør kigger efter, når du sender dit materiale.

Byg en portfolio, der sælger

Din portfolio er dit vigtigste salgsværktøj – både til optagelse og over for redaktører.

1

Vælg hårdt

Vis få, stærke billeder frem for mange middelmådige. Én svag ramme trækker helhedsindtrykket ned.

2

Vis historier

Medtag mindst én sammenhængende serie, der viser, at du kan fortælle med variation og sammenhæng.

3

Vis bredde

Kombinér nyhed, portræt og reportage, så en redaktør kan se, hvad du kan bruges til.

4

Hold styr på data

Gem billedtekster, navne og samtykker sammen med billederne, så du kan dokumentere baggrunden.

Publicér portfolioen på en enkel hjemmeside med kontaktoplysninger og en kort præsentation. Husk, at billeder af genkendelige personer kan kræve overvejelser om samtykke, især hvis portfolioen også bruges kommercielt. Det gennemgår vi i guiden til fotografering i det offentlige rum.

Udstyr: hvad har du brug for?

Du behøver ikke det dyreste udstyr fra start, men det skal være pålideligt.

Kamerahus

Et kamera, der klarer svagt lys og hurtig autofokus, er vigtigere end mange megapixels. Mange arbejder med to huse for at undgå objektivskift.

Objektiver

En lysstærk vidvinkel-zoom og en kort tele dækker de fleste opgaver. En fast brændvidde er let og diskret til portrætter.

Arbejdsgang

Ekstra batterier og hukommelseskort, en bærbar til hurtig redigering og en fast rutine for backup og arkivering med billedtekster.

Køb gerne brugt i begyndelsen og opgradér, når du ved, hvilke opgaver du faktisk får. Overvej også forsikring af udstyret, hvis du arbejder freelance.

Freelance som pressefotograf

Som freelancer driver du en lille virksomhed – med både frihed og ansvar.

Fordele

  • Du vælger selv opgaver og kunder
  • Du kan beholde ophavsretten og sælge licenser til flere medier
  • Mulighed for egne dokumentariske projekter

Ulemper

  • Svingende indtægt og ingen fast løn
  • Du står selv for skat, regnskab og forsikring
  • Tid til salg og administration går fra fotograferingen

Aftal altid skriftligt, hvad kunden må bruge billedet til: medie, periode, eksklusivitet, honorar og kreditering. Efter ophavsretslovens § 53, stk. 3, giver en overdragelse af retten til en bestemt brug ikke automatisk ret til andre former for brug. Tjek også reglerne for skat og eventuel virksomhedsregistrering hos myndighederne, før du sender din første faktura. Se flere råd i guiden til freelancejournalister.

Pressefotografforbundet og netværk

Den faglige forening for pressefotografer i Danmark hedder Pressefotografforbundet (PF).

Pressefotografforbundet blev stiftet i 1912 og beskriver sig som verdens ældste organisation for pressefotografer. PF er en specialforening under Dansk Journalistforbund (DJ), og du skal derfor også være medlem af DJ for at blive medlem. Ifølge PF arrangerer foreningen blandt andet konkurrencen Årets Pressefoto, kurser og arrangementer, ligesom den arbejder med løn- og ophavsretsspørgsmål.

Kontingent: Ifølge PF’s medlemsside koster PF-medlemskabet 80 kr. om måneden og 30 kr. for studerende – oven i kontingentet til DJ.

Akkreditering, pressekort og billedrettigheder

Adgang og rettigheder er to ting, du skal have styr på fra første opgave.

Til mange begivenheder skal du søge akkreditering hos arrangøren på forhånd, typisk med dokumentation for, hvilket medie du arbejder for. Læs mere om processen på siden om akkreditering.

Adgang gennem politiafspærringer er reguleret i Justitsministeriets cirkulære om pressekort. Det nævner, hvilke organisationer der udsteder pressekort, der kan give adgang, og fastslår, at journalister og pressefotografer skal rette sig efter politiets anvisninger, og at politiet kan nægte adgang. Arbejder du journalistisk, kan et personligt pressekort fra FFJD hjælpe dig med at vise det over for kilder og arrangører – det giver dog ingen særlige rettigheder og ingen adgang til politiafspærringer.

Dine billeder er beskyttet

Ophavsretsloven beskytter alle fotografier. Efter § 70 har fotografen eneret til et fotografisk billede, indtil 50 år er gået efter udgangen af det år, billedet blev taget. Har billedet karakter af et fotografisk værk efter § 1, gælder den længere beskyttelse for værker. Du har også krav på at blive navngivet efter god skik. Læs den fulde gennemgang i guiden til billedrettigheder.

Ofte stillede spørgsmål

Ifølge DMJX er det en 3,5-årig professionsbachelor med 12 måneders praktik på en mediearbejdsplads i Danmark eller udlandet.

Du skal have Engelsk på B-niveau og være fyldt 18 år. Du søger via kvote 2 på optagelse.dk og skal derefter igennem en forprøve og en optagelsesprøve.

DMJX oplyser, at 12 ansøgere om året bliver optaget på fotojournalistuddannelsen.

Ja, det er muligt. Så vidt vi har kunnet finde, er der ikke et lovkrav om en bestemt uddannelse. Mange arbejder sig ind via freelanceopgaver og en stærk portfolio, men konkurrencen er hård.

Nej, medlemskab er frivilligt. PF er en specialforening under DJ, så medlemskab af PF forudsætter også medlemskab af DJ.

Det afhænger af aftalen. Som udgangspunkt har du som fotograf rettighederne, og en aftale om én bestemt brug giver ikke automatisk ret til andre former for brug.

Kun pressekort, der opfylder Justitsministeriets cirkulære om pressekort, kan give adgang, og politiet kan altid nægte adgang. FFJD-pressekortet giver ingen sådan adgang.

Start med at fotografere historier omkring dig og bygge en ærlig portfolio – og tjek altid de seneste optagelsesregler direkte hos DMJX, hvis du vil søge ind.

705 kr. for 12 måneder · kun for personer over 18 år · gratis annullering indtil produktionen starter · intet medlemskab

© FFJD – Freelance Journalists Association Limited