Billedrettigheder: det skal du vide som journalist og fotograf

I Danmark er alle fotografier beskyttet af ophavsretsloven: almindelige fotografiske billeder i 50 år efter § 70, og fotografiske værker med kunstnerisk præg i 70 år efter fotografens død efter §§ 1 og 63. Fotografen har eneret til at kopiere og offentliggøre billedet og krav på navngivelse, og bruger du billeder af genkendelige personer, skal du også overveje databeskyttelsesreglerne.

Kort fortalt

  • Fotografisk billede50 år fra udgangen af optagelsesåret (§ 70)
  • Fotografisk værk70 år efter ophaverens dødsår (§ 63)
  • NavngivelseKrav efter god skik (§ 3)
  • LicensKun den aftalte brug er overdraget (§ 53, stk. 3)
  • PersondataSamlet vurdering – undtagelse ved rent journalistisk øjemed

Alle guides

Fotografisk værk eller fotografisk billede?

Billedrettigheder bygger på ophavsretsloven, der skelner mellem to typer beskyttelse – og forskellen afgør, hvor længe billedet er beskyttet.

Efter ophavsretslovens § 1 har den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, ophavsret til værket – og loven nævner udtrykkeligt fotografisk værk. Et foto er et værk, når det har et selvstændigt, skabende præg, fx gennem valg af motiv, komposition, lys og øjeblik.

Men også fotos uden værkshøjde er beskyttet. § 70, stk. 1, lyder: »Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.« Det betyder, at selv et hurtigt mobilfoto er beskyttet. Er et billede samtidig et værk, kan fotografen efter § 70, stk. 3, også påberåbe sig ophavsretten efter § 1.

Fotografisk værkFotografisk billede
Hjemmel§ 1§ 70
KravSelvstændigt, skabende prægIntet krav om originalitet
Beskyttelsestid70 år efter ophaverens dødsår (§ 63, stk. 1)50 år efter udgangen af det år, billedet blev fremstillet (§ 70, stk. 2)
Navngivelse og respektJa, § 3Ja, § 3 gælder tilsvarende via § 70, stk. 3

Bemærk undtagelsen i § 70, stk. 4: Beskyttelsen som fotografisk billede gælder ikke, hvis hovedmotivet er et billedkunstværk, hvor beskyttelsestiden er udløbet. En ren reproduktion af fx et gammelt maleri giver altså ikke fotografen en ny eneret efter § 70.

Hvad betyder eneretten i praksis?

Kernen i billedrettigheder er eneretten: Andre skal som udgangspunkt have tilladelse, før de bruger billedet.

Fotografen bestemmer, om billedet må kopieres, trykkes, lægges på nettet, deles på sociale medier eller bruges i en video. At et billede ligger frit tilgængeligt online, betyder ikke, at du må bruge det. Det gælder også skærmbilleder af andres opslag og billeder fra pressemeddelelser, hvor du bør tjekke, hvilke vilkår afsenderen har givet.

Køber nogen et fysisk eksemplar – fx et print – følger ophavsretten ikke med. Det står i § 53, stk. 2: overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten.

Ideelle rettigheder: navngivelse og respekt

Ud over de økonomiske rettigheder har fotografen ideelle rettigheder efter § 3.

§ 3, stk. 1, lyder: »Ophaveren har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.« Efter stk. 2 må værket ikke ændres eller gøres tilgængeligt på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophaverens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Retten kan efter § 3, stk. 3, ikke frafaldes, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug. Fotografen kan altså ikke generelt opgive kravet på kreditering, men kan godt aftale, at et bestemt billede bruges uden byline i en bestemt sammenhæng.

God kreditering: Skriv fotografens navn tæt på billedet, fx »Foto: Navn Efternavn«, og tilføj bureau eller medie, hvis det er aftalt. Beskær eller redigér ikke billedet, så det skifter betydning, uden fotografens accept.

Licenser og overdragelse

Som freelancer sælger du typisk en licens – en ret til en bestemt brug – frem for alle dine billedrettigheder.

Efter § 53, stk. 1, kan ophaveren helt eller delvis overdrage sine rettigheder, med de begrænsninger der følger af § 3. Og § 53, stk. 3, er vigtig for fotografer: Har du overdraget retten til at bruge et billede på en bestemt måde, giver det ikke køberen ret til at bruge det på andre måder. Bruger et medie dit billede ud over aftalen, er det derfor som udgangspunkt en krænkelse.

1

Medie og format

Hvor må billedet bruges – print, web, sociale medier, video?

2

Tid og område

Hvor længe og i hvilke lande gælder licensen?

3

Eksklusivitet

Må du sælge billedet til andre, og i givet fald hvornår?

4

Honorar og byline

Hvad koster det, og hvordan skal du krediteres?

Særligt for portrætter gælder § 60: Ophaveren kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren. Har en person bestilt et portræt af sig selv, kan fotografen altså ikke uden videre sælge eller udstille billedet.

Hvornår må du bruge andres billeder?

Loven har nogle få undtagelser, men de er snævre – og ikke alle gælder for fotografiske billeder.

  • Dagsbegivenheder: Efter § 23, stk. 2, må offentliggjorte kunstværker gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter efter god skik. Det gælder ikke værker, der er lavet med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter – fx pressefotos.
  • Kunst i det offentlige rum: Efter § 24, stk. 2, må kunstværker, der er varigt anbragt på eller ved offentlig plads eller vej, afbildes – men ikke, hvis kunstværket er hovedmotivet og billedet udnyttes erhvervsmæssigt.
  • Bygninger må frit afbildes efter § 24, stk. 3.
  • Parodi, karikatur og pastiche er tilladt efter § 24 b, som blev indsat ved lov nr. 676 af 11. juni 2024 og også gælder for fotografiske billeder.

Citatretten i § 22 gælder for værker. Den er ikke nævnt blandt de bestemmelser, som § 70, stk. 3, gør gældende for fotografiske billeder, så vær meget varsom med at bruge andres fotos med henvisning til citatret. Når du bruger et værk efter lovens undtagelser, skal kilden angives efter god skik, jf. § 11, stk. 2. Er du i tvivl, så spørg om lov. Fotografer, der arbejder med billeder til medier, kan læse mere på siden for fotografer.

Hvis dine billeder bliver brugt uden lov

Ophavsretsloven giver mulighed for både vederlag og erstatning.

Efter § 83 skal den, der forsætligt eller uagtsomt krænker ophavsretten, betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen og erstatning for yderligere skade. Der kan også fastsættes godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Gem derfor dokumentation: originalfilen med metadata, skærmbilleder af den uautoriserede brug med dato og eventuelle aftaler. Ved større sager kan det være en god idé at søge juridisk rådgivning.

Gør sådan

  • Indsæt dit navn og kontaktoplysninger i billedernes metadata
  • Brug skriftlige licensaftaler
  • Dokumentér krænkelser med dato og link

Undgå

  • Mundtlige aftaler uden afgrænsning af brugen
  • At sende højopløste filer uden aftale
  • At vente for længe med at reagere

Persondata og samtykke ved offentliggørelse

Billedrettigheder handler om fotografens rettigheder – databeskyttelse handler om de afbildede personers.

Et billede af en genkendelig person er en personoplysning. Datatilsynet skelnede tidligere mellem situationsbilleder, der som udgangspunkt kunne lægges på nettet uden samtykke, og portrætbilleder, der krævede samtykke. Den sondring droppede tilsynet i 2019. Ifølge Datatilsynets meddelelse om ændret praksis afhænger det nu af en samlet vurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen, om det kan ske uden samtykke.

For journalister er databeskyttelseslovens § 3, stk. 8, central: Loven og store dele af databeskyttelsesforordningen gælder ikke for behandling, der udelukkende sker i journalistisk øjemed – dog gælder reglerne om databehandlere og sikkerhed i forordningens artikel 28 og 32. Undtagelsen dækker ikke kommerciel brug, fx når et billede bruges i en annonce. Her er samtykke ofte det sikreste grundlag. Husk også de presseetiske regler i guiden om god presseskik.

Bemærk, at ophavsretsloven kun nævner portrætter i § 60 om bestilte portrætbilleder. Spørgsmål om, hvorvidt du må fotografere og offentliggøre billeder af personer, reguleres i stedet af bl.a. databeskyttelsesreglerne og straffeloven – se guiden til fotografering i det offentlige rum.

Ofte stillede spørgsmål

Ja. Efter ophavsretslovens § 70 har fotografen eneret til ethvert fotografisk billede, også uden kunstnerisk værkshøjde, i 50 år efter udgangen af det år, billedet blev taget.

Et fotografisk værk efter § 1 er beskyttet, indtil 70 år er gået efter fotografens dødsår, jf. § 63, stk. 1.

Kun hvis du har tilladelse fra rettighedshaveren, eller brugen klart falder ind under en af lovens snævre undtagelser. At billedet er offentligt tilgængeligt, giver ikke ret til at bruge det.

Fotografen har efter § 3 krav på navngivelse efter god skik. Retten kan kun fraviges for en afgrænset brug, fx efter aftale om et bestemt billede.

Nej. Efter § 53, stk. 2, følger ophavsretten ikke med, når du køber et eksemplar af billedet.

Det afhænger af en samlet vurdering af billedet og formålet ifølge Datatilsynet. Ved rent journalistisk brug gælder databeskyttelseslovens § 3, stk. 8, mens kommerciel brug typisk kræver mere.

Efter § 83 kan du kræve rimeligt vederlag og erstatning for yderligere skade, og der kan fastsættes godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

Kilder og opdatering

Oplysningerne på siden bygger på følgende primære kilder. Vi har åbnet og kontrolleret alle links.

Opdateret: oktober 2026. Priser og betingelser hos andre udstedere kan ændre sig; det gældende står altid hos udstederen selv.

Læs videre

Bliv pressefotografUddannelse, Pressefotografforbundet og vejen til opgaver.Fotografering i det offentlige rumMennesker, privat grund, droner og kunst: hvad loven siger.God presseskik og PressenævnetRetningslinjerne for god presseskik og hvordan Pressenævnet arbejder.Bliv freelancejournalistCVR, skat, a-kasse og kunder – kom godt i gang.Pressekort til fotograferFor pressefotografer og fotografer, der publicerer journalistisk.Pressekort til freelancereFor freelancejournalister uden fast redaktion.

Lav skriftlige aftaler, kreditér altid fotografen, og spørg hellere én gang for meget, før du bruger et billede, du ikke selv har taget.

Ansøg om pressekort

705 kr. for 12 måneder · kun for personer over 18 år · gratis annullering indtil produktionen starter · intet medlemskab

© FFJD – Freelance Journalists Association Limited
Bliv pressefotograf: uddannelse, udstyr og freelanceFotografering offentligt rum – regler og samtykke