Fotografering i det offentlige rum: det må du – og det må du ikke

Straffeloven forbyder ikke fotografering af personer på gader, pladser og andre frit tilgængelige steder som sådan – § 264 a rammer derimod uberettiget fotografering af personer på et ikke frit tilgængeligt sted. Om du må offentliggøre billederne, afhænger især af databeskyttelsesreglerne, hvor Datatilsynet i dag foretager en samlet vurdering, og hvor rent journalistisk brug er undtaget.

Kort fortalt

  • Fotografering offentligt rum§ 264 a rammer personer på ikke frit tilgængelige steder
  • OffentliggørelseSamlet vurdering ifølge Datatilsynet
  • JournalistikDatabeskyttelsesloven § 3, stk. 8
  • DronerRegistrering ved kamera eller over 250 g
  • PolitiafspærringFølg altid politiets anvisninger

Alle guides

Udgangspunktet: tre spørgsmål

Reglerne for fotografering i det offentlige rum giver mening, når du deler dem op i tre spørgsmål.

Når du står med kameraet, er det en god idé at skelne mellem selve optagelsen, offentliggørelsen og stedet, du fotograferer fra eller på. Forskellige regler gælder for hver del: straffeloven for optagelse og indtrængen, databeskyttelsesreglerne og presseetikken for offentliggørelse, og ejerens rådighed over sin grund for private områder.

Må jeg tage billedet?

Afgøres især af straffelovens § 264 a og om stedet er frit tilgængeligt.

Må jeg bruge billedet?

Afgøres af databeskyttelsesreglerne, presseetikken og eventuelle ophavsrettigheder til motivet.

Må jeg være her?

Afgøres af, om du befinder dig på offentlig eller privat grund, og af ejerens anvisninger.

Straffeloven § 264 a: ikke frit tilgængelige steder

Den centrale strafbestemmelse handler om, hvor personen befinder sig – ikke om, hvor du står.

Straffelovens § 264 a lyder: »Den, der uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.« Bestemmelsens andet punktum rammer på samme måde den, der uberettiget iagttager sådanne personer med kikkert eller andet apparat.

Ordlyden knytter sig til, hvor den fotograferede befinder sig – ikke til, hvor fotografen står. Du kan altså ikke undgå bestemmelsen ved selv at stå på offentlig vej. Udtrykket »ikke frit tilgængeligt sted« bruges også i § 264 om indtrængen, hvor det står side om side med »fremmed hus«, og hvad der konkret er omfattet, afhænger af forholdene. Omvendt forbyder § 264 a ikke at fotografere personer, der færdes på gader, pladser og andre frit tilgængelige steder.

BestemmelseHvad den rammerStrafferamme
§ 264, stk. 1Uberettiget adgang til fremmed hus eller ikke frit tilgængeligt sted – og at blive efter opfordring til at gåBøde eller fængsel indtil 6 måneder
§ 264 aUberettiget fotografering af personer på et ikke frit tilgængeligt stedBøde eller fængsel indtil 6 måneder
§ 264 dUberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder om en andens private forholdBøde eller fængsel indtil 6 måneder, ved særligt skærpende omstændigheder indtil 3 år

Bemærk især § 264 d. Selv et lovligt taget billede kan være strafbart at videregive, hvis det vedrører en andens private forhold eller er taget under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen gælder også billeder af afdøde.

Privat grund og semioffentlige steder

Indkøbscentre, stationer, stadioner og festivaler er ofte privat grund, selv om alle kan komme ind.

På privat grund bestemmer ejeren, om der må fotograferes. Mange steder har en husorden eller adgangsbetingelser, der begrænser fotografering, og til arrangementer følger der ofte særlige vilkår med billetten eller akkrediteringen. Beder ejeren eller en vagt dig om at gå, er det efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 3, strafbart uberettiget at undlade at forlade fremmed område efter opfordring.

1

Undersøg reglerne

Tjek husorden, billetvilkår eller pressevilkår, før du møder op.

2

Spørg på forhånd

Kontakt ejeren eller arrangøren og få tilladelse eller akkreditering skriftligt.

3

Respektér et nej

Forlad området, hvis du bliver bedt om det, og tag en eventuel uenighed bagefter.

Læs mere om at søge adgang som presse på siden om akkreditering.

Offentliggørelse: Datatilsynets samlede vurdering

Den gamle sondring mellem situationsbilleder og portrætbilleder gælder ikke længere.

Fra 2002 skelnede Datatilsynet mellem situationsbilleder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlige formål – fx publikum til en koncert – og portrætbilleder, der har til formål at vise bestemte personer. Situationsbilleder kunne som udgangspunkt lægges på nettet uden samtykke, mens portrætbilleder krævede samtykke.

I 2019 opgav tilsynet sondringen, fordi den havde vist sig uklar i praksis. Ifølge Datatilsynets meddelelse afhænger det i dag af en samlet vurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen, om du kan offentliggøre et billede af en person uden samtykke. Det er den dataansvarlige, der skal sikre, at der er et lovligt grundlag.

Journalistik er undtaget: Efter databeskyttelseslovens § 3, stk. 8, gælder loven og store dele af databeskyttelsesforordningen ikke for behandling, der udelukkende sker i journalistisk øjemed. Reglerne om databehandlere og sikkerhed i forordningens artikel 28 og 32 gælder dog stadig. Presseetikken gælder fortsat – se guiden om god presseskik.

Deler du billeder i rent personlige og familiemæssige sammenhænge, er det ifølge Datatilsynet som udgangspunkt ikke omfattet af databeskyttelsesreglerne. Tjener du penge på at offentliggøre billeder af andre, peger det derimod i retning af, at reglerne gælder.

Kunst og bygninger i gadebilledet

Også motivet kan være beskyttet – men ophavsretsloven har særregler for det offentlige rum.

Efter ophavsretslovens § 24, stk. 3, må bygninger frit afbildes. Kunstværker, der er varigt anbragt på eller ved en offentlig plads eller vej, må efter § 24, stk. 2, også afbildes – dog ikke, hvis kunstværket er hovedmotivet, og billedet udnyttes erhvervsmæssigt. En skulptur i baggrunden af et nyhedsfoto er derfor typisk uproblematisk, mens et postkort med skulpturen som hovedmotiv kræver tilladelse fra kunstneren, så længe værket er beskyttet. Læs mere i guiden til billedrettigheder.

Droner: ekstra regler i luften

Dronefoto er omfattet af luftfartsregler, som Trafikstyrelsen informerer om på droneregler.dk.

  • Registrering: Du skal registrere dig som droneoperatør, hvis din drone har en sensor som fx et kamera eller vejer over 250 g.
  • Personforsamlinger: Du må aldrig flyve over personforsamlinger.
  • Højde: Du skal holde dig under 120 meter og have visuel kontakt med dronen.
  • Privat grund: Overflyvning af privat grund kræver udtrykkeligt samtykke fra ejer eller beboer.
  • Certifikat: Hvilket dronebevis du skal have, afhænger af dronens klasse og vægt.

Trafikstyrelsen gør også opmærksom på, at billeder af mennesker taget med drone kan kræve samtykke, og at databeskyttelsesreglerne gælder, når du offentliggør eller sælger billederne. Reglerne ændrer sig løbende, så tjek altid droneregler.dk før flyvning.

Politiet og fotografering

Ved ulykker, forbrydelser og demonstrationer møder du ofte politiet – og en afspærring.

Justitsministeriets cirkulære om pressekort fastslår, at journalister og pressefotografer kun bør få adgang til at passere politiafspærringer, hvis de kan legitimere sig med et særligt pressekort. Cirkulæret nævner, hvilke organisationer der udsteder sådanne kort. Inden for afspærringen skal du rette dig efter politiets anvisninger, og politiet kan nægte adgang, når omstændighederne gør det ønskeligt – fx til et gerningssted.

Uden for afspærringen gælder de almindelige regler beskrevet ovenfor. Giver politiet dig en anvisning, er det klogt at følge den på stedet og tage en eventuel uenighed bagefter. Arbejder du journalistisk, kan et personligt pressekort fra FFJD hjælpe dig med at vise det over for kilder og arrangører – det giver dog ingen særlige rettigheder og ingen adgang til politiafspærringer. Læs mere på siden om pressekort og politiet.

Gør sådan

  • Hold afstand til afspærringen og følg anvisninger
  • Vis hensyn til tilskadekomne og pårørende
  • Overvej nøje, om genkendelige ofre skal vises

Undgå

  • At krydse en afspærring uden tilladelse
  • At hindre redningsarbejdet
  • At videregive billeder af private forhold uden en saglig grund

Ofte stillede spørgsmål

Straffeloven forbyder ikke fotografering af personer på frit tilgængelige steder som sådan. Offentliggørelse kræver dog, at du overvejer databeskyttelse og presseetik.

Den, der uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Nej. Datatilsynet opgav sondringen i 2019 og foretager nu en samlet vurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen.

Det afgør ejeren. Følg husordenen, og forlad stedet, hvis du bliver bedt om det – ellers kan du overtræde straffelovens § 264.

Ja, hvis du følger luftfartsreglerne. Har dronen kamera eller vejer den over 250 g, skal du registrere dig som operatør, og du må aldrig flyve over personforsamlinger.

Bygninger må frit afbildes. Kunstværker, der er varigt placeret på offentlig plads, må også afbildes, men ikke bruges erhvervsmæssigt som hovedmotiv.

Ja. Ifølge cirkulæret om pressekort kan politiet nægte indehavere af pressekort adgang til afspærrede områder, og du skal følge politiets anvisninger.

Kilder og opdatering

Oplysningerne på siden bygger på følgende primære kilder. Vi har åbnet og kontrolleret alle links.

Opdateret: oktober 2026. Priser og betingelser hos andre udstedere kan ændre sig; det gældende står altid hos udstederen selv.

Læs videre

BilledrettighederOphavsret, portrætter og samtykke, når du fotograferer mennesker.Bliv pressefotografUddannelse, Pressefotografforbundet og vejen til opgaver.God presseskik og PressenævnetRetningslinjerne for god presseskik og hvordan Pressenævnet arbejder.Pressekort og politiHvilke pressekort politiet lukker igennem afspærringer, og hvad du selv skal gøre.PresseakkrediteringHvordan akkreditering fungerer, hvad arrangører kræver, og hvordan du søger.Pressekort til fotograferFor pressefotografer og fotografer, der publicerer journalistisk.

Tænk over sted, formål og de afbildede personer, før du trykker af og publicerer – og tjek de aktuelle regler hos myndighederne, når du er i tvivl.

Ansøg om pressekort

705 kr. for 12 måneder · kun for personer over 18 år · gratis annullering indtil produktionen starter · intet medlemskab

© FFJD – Freelance Journalists Association Limited
Billedrettigheder for journalister og fotograferAktindsigt som journalist: regler, frist og klage