God presseskik: reglerne og Pressenævnet forklaret

God presseskik er de presseetiske normer, som danske medier skal følge efter medieansvarslovens § 34. Siden 1. januar 2024 er de beskrevet i »Retningslinjer for god presseskik«, som er vedtaget af Dansk Journalistforbund og Danske Medier. Pressenævnet behandler klager over brud på god presseskik og om genmæle, og fristen for at klage er som udgangspunkt 12 uger efter offentliggørelsen.

Kort fortalt

  • LovMedieansvarsloven, § 34
  • RegelsætRetningslinjer for god presseskik (fra 1.1.2024)
  • AfsnitA, B, C og D
  • Klagefrist12 uger efter offentliggørelsen
  • Pris for at klageGratis ifølge Pressenævnet

Alle guides

Hvad er god presseskik?

God presseskik er ikke bare en branchekutyme – kravet står i loven.

Efter medieansvarsloven (LBK nr. 914 af 11. august 2014) § 34, stk. 1 gælder: »Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.« Loven definerer ikke selv i detaljer, hvad god presseskik er. Det udfyldes af de presseetiske retningslinjer og af Pressenævnets praksis.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier vedtog i 2023 Retningslinjer for god presseskik, som gælder fra 1. januar 2024. I ældre kendelser vil du møde det tidligere regelsæt, »de vejledende regler for god presseskik«. Retningslinjerne indledes med, at sikringen af ytringsfriheden står i tæt forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle og offentliggøre informationer så korrekt som muligt.

Kort sagt: Loven siger, at du skal følge god presseskik. Retningslinjerne og Pressenævnets kendelser fortæller, hvad det betyder i praksis.

Afsnit A: Korrekte meddelelser

Afsnit A handler om at få fakta rigtigt og give de omtalte en fair chance.

PunktIndhold i hovedtræk
A.1Oplysningerne skal være korrekte og så vidt muligt kontrolleret
A.2Kilder skal vurderes kritisk, især når de har egne interesser
A.3Skadelige eller krænkende oplysninger kræver særlig kontrol og forelæggelse for den omtalte
A.4Angreb og svar bør bringes i sammenhæng
A.5Faktiske oplysninger skal holdes adskilt fra kommentarer
A.6Rubrikker og præsentation skal have dækning i indholdet
A.7Væsentlige fejl skal berigtiges

Særligt A.3 om forelæggelse er relevant i hverdagen: Retningslinjerne siger, at forelæggelse skal ske, så der gives en rimelig frist til at svare. Planlæg derfor din deadline, så den omtalte reelt kan nå at reagere. Gem dokumentation for, hvad du har forelagt, og hvornår, så du kan vise det, hvis der senere kommer en klage. Har du lavet en fejl, så ret den hurtigt og tydeligt – det er netop, hvad A.7 lægger op til.

Afsnit B: Adfærd i strid med god presseskik

Afsnit B handler om, hvordan du opfører dig over for de mennesker, du dækker, og om adskillelse af redaktionelt stof og reklame.

Privatliv og sårbare

B.1 beskytter privatlivets fred, medmindre der er en klar offentlig interesse. B.2 kræver stort hensyn ved omtale af selvmord, og B.3 handler om hensyn til ofre, vidner og pårørende.

Reklame og børn

B.4 kræver, at reklame er tydeligt adskilt fra redaktionelt indhold. B.5 handler om særlige hensyn til børn, herunder samtykke fra forældre, når det er relevant.

Metoder

B.6 forbyder at udnytte tillid, uvidenhed eller manglende erfaring. B.7 begrænser skjulte optagelser til situationer med samtykke eller en tungtvejende offentlig interesse.

Afsnit C og D: Retsreportage og digitale arkiver

Dækker du retssager eller kriminalitet, gælder der ekstra regler.

Afsnit C (C.1–C.8) om retsreportage gælder både for retssager og for efterforskningen hos politi og anklagemyndighed. Reglerne handler blandt andet om objektiv og afbalanceret dækning, om at følge op på sagens udfald, om forsigtighed med navngivning og om at udelade tidligere straffe, medmindre de har betydning for sagen.

I det tidligere regelsæt, De vejledende regler for god presseskik – 2013, var der tre afsnit (A–C), og emnet var et punkt under B. Nu har det sit eget afsnit D. D.1 handler om anonymisering, afindeksering og afpublicering: Medierne skal overveje anmodninger om at begrænse adgangen til følsomme oplysninger i digitale arkiver, også når den oprindelige offentliggørelse var i orden.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet kan ikke behandle klager over alle, der publicerer noget – kun over medier omfattet af medieansvarsloven.

Ifølge Pressenævnets egen side om kompetence kan nævnet behandle klager om overtrædelse af god presseskik og om genmæle (medieansvarslovens § 43). Det gælder de medier, der er nævnt i lovens § 1:

MedietypeOmfattet af Pressenævnet
Trykte medier (§ 1, nr. 1)Aviser, blade og andre periodiske skrifter, der udkommer mindst to gange om året
Radio og tv (§ 1, nr. 2)DR, TV 2, de regionale TV 2-stationer og stationer med tilladelse
Elektroniske medier (§ 1, nr. 3, og § 8)Netmedier med periodisk redigeret nyhedsformidling, som er anmeldt til Pressenævnet

Pressenævnet består efter § 41 af en formand, en næstformand og seks andre medlemmer, som udnævnes af justitsministeren. Ifølge nævnets side falder reklamer uden for dets område, fordi ordningen angår redaktionelt indhold. Driver du selv et netmedie, er det derfor vigtigt at vide, om du er omfattet: Et elektronisk medie med periodisk redigeret nyhedsformidling kommer efter § 8 under ordningen ved anmeldelse til Pressenævnet.

Sådan klager du til Pressenævnet

Klagefristen står i medieansvarslovens § 34, stk. 2: 12 uger efter offentliggørelsen. Ifølge Pressenævnets klagevejledning har du, hvis du først klager til mediet, 12 uger fra mediets svar til at gå videre til nævnet. Det er gratis at klage. Du skal have en retlig interesse, typisk fordi du selv er omtalt eller afbildet; ellers kan klagen afvises (§ 43, stk. 2).

1

Tjek mediet

Er mediet omfattet af medieansvarsloven, eventuelt via anmeldelse til Pressenævnet?

2

Vælg vej

Du kan som regel klage direkte til nævnet eller først til mediet. Klager over DR, TV 2 og de regionale TV 2-stationer skal først rettes til mediet.

3

Genmæle

Ønsker du genmæle, skal du altid først skrive til mediets redaktør.

4

Send klagen

Send den med brev eller e-mail til nævnets sekretariat inden fristen, og vedlæg det omtalte indhold.

Hvad kan Pressenævnet afgøre?

Nævnets vigtigste redskab er kritik, som mediet kan pålægges at offentliggøre.

Finder nævnet, at mediet har overtrådt god presseskik, kan det udtale kritik. Efter § 49 kan nævnet pålægge redaktøren »snarest muligt at offentliggøre en kendelse« i et omfang, nævnet fastlægger. Det er strafbart at undlade at efterkomme et sådant pålæg: Efter § 53, stk. 2 straffes det med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Nævnet kan også tage stilling til, om et medie skal bringe et genmæle.

Pressenævnet kan

  • Udtale kritik af mediet
  • Pålægge offentliggørelse af kendelsen (§ 49)
  • Tage stilling til genmæle

Pressenævnet kan ikke

  • Behandle klager over medier uden for medieansvarsloven
  • Behandle klager over reklamer
  • Behandle klager uden retlig interesse eller efter fristen

Hvad betyder god presseskik for dig?

Retningslinjerne gælder for de medier, der er omfattet af medieansvarsloven. Skriver du som freelancer, er det mediet og dets redaktør, der står til ansvar over for Pressenævnet, men det er dig, der skal levere korrekt og forelagt materiale. Læs også vores guide om aktindsigt, hvis du bygger historier på offentlige dokumenter, og guiden om fotografering i det offentlige rum.

Arbejder du journalistisk, kan et personligt pressekort fra FFJD hjælpe dig med at vise det over for kilder og arrangører. Det giver dog ingen særlige rettigheder og fritager dig ikke fra presseetikken. Se mere om pressekort til freelancere.

Tjekliste før publicering: Er fakta kontrolleret? Er kritik forelagt med rimelig svarfrist? Er kommentar holdt adskilt fra fakta? Er der taget hensyn til børn, ofre og pårørende? Er eventuel reklame tydeligt markeret?

Ofte stillede spørgsmål

I medieansvarslovens § 34, stk. 1, som siger, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier vedtog »Retningslinjer for god presseskik« i 2023, og de gælder fra 1. januar 2024.

12 uger efter offentliggørelsen, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2. Har du først klaget til mediet, har du ifølge Pressenævnet 12 uger fra mediets svar.

Nej. Pressenævnet oplyser, at det er gratis at klage.

Nej. Du skal have en retlig interesse, typisk fordi du selv er omtalt eller afbildet. Klager fra personer uden retlig interesse kan afvises efter § 43, stk. 2.

Kun hvis mediet er omfattet af medieansvarsloven, fx fordi det er anmeldt til Pressenævnet efter § 8.

Efter § 53, stk. 2 straffes undladelse af at efterkomme et pålæg om offentliggørelse med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Kilder og opdatering

Oplysningerne på siden bygger på følgende primære kilder. Vi har åbnet og kontrolleret alle links.

Opdateret: oktober 2026. Priser og betingelser hos andre udstedere kan ændre sig; det gældende står altid hos udstederen selv.

Læs videre

Aktindsigt for journalisterSådan søger du aktindsigt efter offentlighedsloven.Fotografering i det offentlige rumMennesker, privat grund, droner og kunst: hvad loven siger.BilledrettighederOphavsret, portrætter og samtykke, når du fotograferer mennesker.Pressekort til journalisterFor fastansatte, freelancere og deltidsjournalister.Pressekort til freelancereFor freelancejournalister uden fast redaktion.Guide til journalisterViden om uddannelse, løn, rettigheder og presseetik i Danmark.

Læs retningslinjerne i deres fulde ordlyd på Pressenævnets side, og gør tjeklisten til en fast del af din arbejdsgang før publicering.

Ansøg om pressekort

705 kr. for 12 måneder · kun for personer over 18 år · gratis annullering indtil produktionen starter · intet medlemskab

© FFJD – Freelance Journalists Association Limited
Aktindsigt som journalist: regler, frist og klageJournalistpriser i Danmark: Cavlingprisen m.fl.