Det danske medielandskab: overblik for journalister

Danmark har et lille, men stærkt mediemarked med public service fra DR og TV 2, en række landsdækkende dagblade, regionale og lokale medier og nye digitale nyhedsmedier. Pressefriheden er blandt de højeste i verden: i Reportere uden Grænsers indeks for 2026 ligger Danmark nr. 4 ud af 180 lande.

Kort fortalt

  • PressefrihedNr. 4 af 180 (RSF 2026)
  • Public serviceDR og TV 2
  • NyhedsbureauRitzau (siden 1866)
  • PresseetikPressenævnet og medieansvarsloven

Ansøg om pressekort Pressekort for freelancere

FFJD-pressekort med eksempeldata – til journalister i det danske medielandskab

Medierne i tal og overblik

Et marked med høj tillid, få store aktører og stærk public service.

Ifølge Reportere uden Grænser (RSF) har Danmark 8 landsdækkende dagblade, 5 landsdækkende radiokanaler, 2 public service-tv-stationer og 8 regionale tv-kanaler. I RSF’s pressefrihedsindeks for 2026 får Danmark 88,47 point og en 4. plads ud af 180 lande. RSF peger samtidig på, at techgiganter som Google og Facebook tager en stor del af annoncemarkedet og presser de private mediers forretningsmodel.

Public service

DR og TV 2 med regionale stationer. Bred dækning på tv, radio og net.

Dagblade

Landsdækkende aviser som Politiken, Berlingske og Morgenavisen Jyllands-Posten samt tabloid- og nicheaviser.

Digitale medier

Rene netmedier som Altinget og Zetland og mange nyheds- og fagmedier online.

Public service: DR og TV 2

DR (Danmarks Radio) og TV 2 er de to store public service-medier. Ifølge RSF finansieres de primært offentligt, og pengene fordeles efter et princip om uafhængighed. Medielicensen er afskaffet: med medieaftalen fra 2018 blev licensen gradvist erstattet af finansiering over skatten, og den var fuldt afskaffet fra 2022. Samtidig blev DR’s offentlige finansiering reduceret med 20 procent i perioden 2019–2023.

For freelancere er public service en vigtig aftager af reportager, research og indslag – men DR og TV 2 har deres egne regler for akkreditering, honorering og presseadgang. Se akkreditering som journalist.

Dagblade, regionale og lokale medier

De landsdækkende dagblade spænder fra omnibusaviser til tabloid- og fagaviser. Dertil kommer regionale dagblade og et tæt net af lokale ugeaviser, som dækker kommuner og lokalsamfund. Mange aviser har flyttet tyngden fra print til digitale abonnementer og betalingsmure.

Lokale og regionale medier er ofte en god indgang for nye freelancere, fordi de har brug for lokalt stof, fotos og baggrund. Læs mere i vores guide om at blive freelancejournalist.

Ritzau: det nationale nyhedsbureau

Ritzau beskriver sig selv som Danmarks nationale nyhedsbureau siden 1866. Bureauet er ejet af et udsnit af danske medier og leverer dagligt nyheder, billeder og information til medier og virksomheder. Mange nyheder i danske medier bygger helt eller delvis på Ritzau-telegrammer.

Mediestøtte

Staten støtter nyhedsproduktion for at sikre et alsidigt udbud.

Efter lov om mediestøtte kan nyhedsmedier få støtte, som administreres af Medienævnet og Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder. De vigtigste ordninger er:

OrdningHvad den støtter
ProduktionsstøtteRedaktionel produktion på nyhedsmedier
InnovationsstøtteProjekter og forundersøgelser om nye eller udvikling af eksisterende medier
SaneringsstøtteMedier i akut økonomisk krise (kræver EU-godkendelse)
BladpuljenBlade af almennyttig eller humanitær karakter

Presseetik: medieansvarsloven og Pressenævnet

Pressenævnet er et offentligt, uafhængigt nævn, der træffer afgørelse i klager over medier. Nævnets kompetence omfatter medier, der er omfattet af medieansvarsloven – herunder medier, der har anmeldt sig til nævnet. Grundlaget er Retningslinjer for god presseskik, som gælder fra 1. januar 2024. Selv om du arbejder freelance og ikke selv er omfattet, forventer redaktionerne, at du kender og følger reglerne. Se god presseskik forklaret.

Organisationer og pressekort

Danske Medier er brancheorganisation for mediehusene, og Dansk Journalistforbund (DJ) er fagforening for journalister, fotografer og kommunikatører. Pressekort efter Rigspolitiets kundgørelse om pressekort udstedes via bestemte danske organisationer, se sammenligning af pressekort.

FFJD er ikke tilknyttet Danske Medier, DJ eller FDP og er ikke en fagforening. FFJD-pressekortet er et uafhængigt, personligt kort til dig, der arbejder journalistisk – fx som freelancer, blogger eller podcaster – og som vil kunne vise det over for kilder og arrangører. Det giver ingen særlige rettigheder. Læs om FFJD.

Ofte stillede spørgsmål

I Reportere uden Grænsers indeks for 2026 ligger Danmark nr. 4 ud af 180 lande med 88,47 point.

Medielicensen er afskaffet og var fuldt udfaset fra 2022. DR finansieres i stedet over skatten.

Ritzau er Danmarks nationale nyhedsbureau siden 1866 og ejes af et udsnit af danske medier.

Pressenævnet er et uafhængigt nævn, der afgør klager over medier omfattet af medieansvarsloven.

Statslig støtte til nyhedsmedier efter lov om mediestøtte, fx produktions- og innovationsstøtte, administreret af Medienævnet og Slots- og Kulturstyrelsen.

Nej. FFJD er ikke tilknyttet Danske Medier, Dansk Journalistforbund eller FDP.

Kilder og opdatering

Oplysningerne på siden bygger på følgende primære kilder. Vi har åbnet og kontrolleret alle links.

Arbejder du journalistisk og vil kunne dokumentere det over for kilder, pressekontakter og arrangører? Så kan du ansøge om FFJD-pressekortet online.

705 kr. for 12 måneder · kun for personer over 18 år · ingen annullering – personligt fremstillet kort · intet medlemskab

© FFJD – Freelance Journalists Association Limited